1. november 2015           

2015 har budt på et travlt år for de frivillige på Kunstnergaarden. Dels har vi haft de skiftende udstillinger og omvis-
ninger samt koncerter og kunsthåndværkermarked, dels har der været udfordringer og nye tiltag, som skal være med
til at forbedre forholdene og udvide aktiviteterne.

Loftet er nu så godt som tomt og en renovering af taget er
lige til at gå til, hvis det ikke lige var fordi. vi står og mang-
ler financieringen. Vi har fået en vurdering af en lokal tøm-
rermester og budet lyder på at det vil koste ca. 450.000 kr.
at få nyt tag på bygningen. Det er tanken, at taget skal for-
længes så det bliver forbundet med taget på Kulturhuset
så det samler de to bygninger mere hensigsmæssigt. Vi
søger nogle fonde om midler til projektet og skulle vi være
så heldige at få penge nok, vil vi også etablere en lille lej-
lighed på førstesalen, hvor gæstekunstnere, foredragshol-
dere, musikere osv. opholde sig før arrangementer. Men
første prioritet er at få vil kunne etableret køkken og
garderobe.


Med planer om på et eller andet tidspunkt at få renove-
ret portbygningens tag og få etableret bedre garderobe
og køkkenfaciliteter i rummene til venstre for porten,
blev der i november 2014 indkaldt til en arbejds-week-
end, hvor målet var at få tømt loftet.
Der var samlet rigtig meget gennem årene. Det meste
af det til ingen verdens nytte. Affald og ragelse, som
kunne køres direkte på genbrugspladsen. Vi fandt dog
nogle kasser med indhold, som kunne have interesse
for lokalhistorisk forening, så det var heldigt, at også
Jørgen Mogensen deltog i oprydningen, så kunne han
sortere fra til nærmere undersøgelse og arkivering.




Musikarangementer er populære, kan vi se på den tilslutning og opbakning vi har fået til de jazz-koncerter, vi i sam-
arbejde med Allan Aistrup fra Tersløsegård og Sorø Jazz har fået stablet på benene. Vi var så heldige at få lov til at
lægge lokale til Cathrine Legardh's Monika Z- koncert, hvor hun blev akkompagneret af Peter Rosendahl på klaver og
Hugo Rasmussen på bas. Se billeder fra Monika-Z - koncerten ved at klikke her.
En helt igennem sublim oplevelse. Vi var endda så heldige, at Hugo Rasmussen besøgte os igen sammen med Jacob
Dinesen, Yasmin og Per Møllehøj til Sorø Jazzfestival i juli måned. Det var en stor glæde at opleve Hugo Rasmussen
til de to koncerter, som jo desværre blev noget at det sidste, han nåede før sin alt for tidlige død sidst i august.
Æret være hans minde. Se billeder fra koncerten ved at klikke på billedet.


 


Gospelkoret Good News og Led-
vogterne er andre musikalske
indslag, som vi er glade for at
have fået knyttet tæt forbindel-
se til.
Gospelkoncerten har de seneste
år indledt vores sæson og Led-
vogterne har i årevis stået for
underholdningen på Kunsthånd-
værkermarkedet, samt spillet
ved andre lejligheder på gården.
Det er uvurderligt for os at have
disse faste støtter.



De skiftende udstillinger over sommeren skaber liv i
huset og de fleste kunstnere udtrykker stor begej-
string over stedet, men vi må desværre konstatere,
at besøgstallet er langt fra tilfredsstillende set i rela-
tion til det store arbejde, der lægges i at arrangere
og etablere disse udstillinger.
Det er rigtig ærgerligt, for det er nogle meget flotte
og seværdige udstillinger vi har haft og trods øget
i lokalpressen i forbindelse med udstillingerne, er det
omtale ikke lykkedes at trække flere gæster til.
Vi overvejer derfor at ændre konceptet.
Se billeder fra udstillingerne ved at klikke på billedet.

Til gengæld var der stor interesse for det nye pro-
jekt omkring Stenhuggerværkstedet. På forespørgsel
fra Poul Odgaard, var Rune noget tøvende gået med
til at holde et lille stenhuggerkursus for 4 tidligere
sløjdlærere fra Holbergskolen. Når Rune tøvede,
skyldtes det, at han stort set ikke havde hugget
i sten siden frembringelsen af granit-skulpturen af
Lars Saltofte Larsen, der nu troner ved porten til
gården. Og det ligger 8 - 10 år tilbage!
På kurset opstod ideen om at lave et stenhugger-
værksted bag Kunstnergaarden, og da vi fik tilbudt
materialerne mod at stå for nedrivning af en dobbelt
carport, var projektet næsten i gang!





Materialerne nåede imidlertid at overvintre hele to gange. Så
først i efteråret 2014 kom projektet for alvor i gang. 4 faste
arbejdsmænd har arbejdet på projektet, Søren, Gorm, Rune
og Poul og endelig i august kunne Stenhuggerværkstedet
indvies. Til vores store glæde kom Jesper Neergaard forbi
og fortalte omlivet som billedhugger.
Der er nu dannet et 'Stenhuggerlaug' af interesserede skulp-
tører, så det næste bliver at få stablet nogle kurser på bene-
ne, så Kunstnergaarden kommer til at emme af skabende
arbejde i bedste Saltofte Larsen-stil.
Se billeder fra indvielsen ved at klikke på billedet til venstre.

Projektstyregruppen er her i efteråret blevet omdannet til Foreningen Kunstnergaarden. Ikke fordi det fungerede dår-
ligt. Tværtimod. Det er gjort for at få en mere formel struktur på organisationen og udnytte den synergi, der ligger i
at Saltofte Larsen Fonden og Foreningen Kunstnergaarden kan have fælles sekretariat.
Medens fonden står som ejer gården og Saltofte Larsen Samlingen, er det Foreningen Kunstnergaardens hovedformål
at tilvejebringe økonomisk støtte til gårdens renovering og fortsatte virke og udvikling. Alle igangværende projekter
og opgaver fortsætter som hidtil og hjemmesiden er rettet, så den er i overensstemmelse med den nye organisation.